Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, har under den kyndige ledelse af Klaus Bondam afgjort at vores (og alle andre christianshavneres) fortove i svær grad trænger til at blive "fejet" "dagligt". For dette har Irgens Gaard værsågod at betale 38.785,50 - årligt.
Det rene vanvid (no pun intended) når det tages i betragtning, at det ikke er nødvendigt da vi ikke har - og aldrig har haft - problemer med affald på vores fortove.
Der er mulighed for at klage over kommunens afgørelse, hvilket man da også har tænkt sig.
Ordningen er trådt i kraft 1. januar 2010. I skrivende stund har ingen medlemmer af bestyrelsen set skyggen af en kommunal fejekost, og af samme årsag flyder det nu med flere cigaretskod og andet affald end nogensinde tidligere.
Kommentarer fra Gaardens medlemmer imødeses med glæde.