onsdag den 17. april 2013

Vinduespudsning


Ejendommens vinduespudser kommer nu på mandag for at pudse vinduer i opgangene. Ønsker du at få pudset dine vinduer samme dag, kan Brian Meagher kontaktes på bm@shamrock.dk
Priseksempel: 7 x 2-fags palævinduer 1 side (udvendigt) 200,-  4 sider 600,-
Færre billigere, flere dyrere..

Ny lås og nye nøgler

Der er desværre konstateret indbrud i flere forskellige kælderrum her til morgen. Indtil videre lader det heldigvis ikke til at noget er stjålet. En udskiftning af låse i opgangsdøre A-F + kælder har været undervejs et stykke tid. Låsene er gamle og slidte og der er ganske simpelt for mange kopier af nøglerne i omløb. Da vi i sagens natur ikke ved om misdæderne har skaffet sig adgang til kælderen med nøgle, eller bare har været heldige, at døren stod åben, er udskiftningen nu fremskyndet med låsen i kælderdøren som 1. prioritet. Det kommer til at foregå således: Låsen udskiftes i morgen tidlig. For at alle har adgang til deres kælderrum omgående, modtager ejere som har bopæl på matriklen, en nøgle til kælderen i deres postkasse i morgen formiddag. Lejere som bestyrelsen er bekendt med, vil ligeledes modtage en nøgle i postkassen. Ejere som ikke har bopæl på matriklen, vil modtage en nøgle med posten umiddelbart før låsene i opgangsdørene skiftes. Nøglen vil ligesom tidlige
re passe til både kælder og opgang. Dette burde forene et minimum af besvær for den enkelte beboer med et minimum af arbejde for bestyrelsen. Når vi får besøg af tømrer/snedker (til vinduerne) i næste uge, laver han den nederste låsepal i kældersidedøren - den virker åbenbart ikke.  Vi håber på et smertefrit forløb, og nedkaster samtidig en forbandelse over indbrudstyve gennem alle tider. Husk altid at lukke og smække begge døre i kælderen.

mandag den 15. april 2013

Nyhedsbrevet i dag

Den er god nok. I er ikke blevet spammet af en fremmed afsender. Nyhedsbrevet kommer fra bestyrelsen..  :-)  /Lars

tirsdag den 29. januar 2013

Skralderummet flyder..

..det skyldes bl.a. at flaskerne ikke er afhentet i god tid. I den forbindelse kan det oplyses, at alle kan bestille afhentning af flasker, når containeren er ved at være fyldt. Det er ikke nødvendigvis et bestyrelsesanliggende. Der går ca. 5 hverdage fra man sender en mail til Dansk Flaskegenbrug, til flaskerne er væk. Oplysninger findes på vores hjemmeside - www.irgensgaard.dk.  Mvh/LB

tirsdag den 25. december 2012

Med hilsen fra Københavns E

Grundet akut lækage i Strandgade, er der lukket for vandet i perioden 18:50 til ca. 23:00 Mere info på www.ke.dk. /LB

mandag den 29. oktober 2012

Arbejde på stilladser i gården

Som vedtaget på GF 2012, udføres nu arbejde på tag og kvist. Stillads ved opg F (arbejde på tag) ventes nedtaget igen i denne uge. Når omfanget af skaderne på kvisten er endeligt fastslået, vil bestyrelsen oplyse om tidsplan. Evt. spørgsmål besvares med glæde. lars@irgensgaard.dk Mvh/LB

torsdag den 31. maj 2012

Facaden i Strandgade

Kære naboer. Renoveringen er vel overstået. I morgen fredag bliver alle vinduer pudset og vi håber på at stilladset er væk til onsdag i næste uge. /LB