onsdag den 17. april 2013

Ny lås og nye nøgler

Der er desværre konstateret indbrud i flere forskellige kælderrum her til morgen. Indtil videre lader det heldigvis ikke til at noget er stjålet. En udskiftning af låse i opgangsdøre A-F + kælder har været undervejs et stykke tid. Låsene er gamle og slidte og der er ganske simpelt for mange kopier af nøglerne i omløb. Da vi i sagens natur ikke ved om misdæderne har skaffet sig adgang til kælderen med nøgle, eller bare har været heldige, at døren stod åben, er udskiftningen nu fremskyndet med låsen i kælderdøren som 1. prioritet. Det kommer til at foregå således: Låsen udskiftes i morgen tidlig. For at alle har adgang til deres kælderrum omgående, modtager ejere som har bopæl på matriklen, en nøgle til kælderen i deres postkasse i morgen formiddag. Lejere som bestyrelsen er bekendt med, vil ligeledes modtage en nøgle i postkassen. Ejere som ikke har bopæl på matriklen, vil modtage en nøgle med posten umiddelbart før låsene i opgangsdørene skiftes. Nøglen vil ligesom tidlige
re passe til både kælder og opgang. Dette burde forene et minimum af besvær for den enkelte beboer med et minimum af arbejde for bestyrelsen. Når vi får besøg af tømrer/snedker (til vinduerne) i næste uge, laver han den nederste låsepal i kældersidedøren - den virker åbenbart ikke.  Vi håber på et smertefrit forløb, og nedkaster samtidig en forbandelse over indbrudstyve gennem alle tider. Husk altid at lukke og smække begge døre i kælderen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar